Nyt fra DGI…

I forbindelse med DGI’s event WalkIN Nordjylland, hvor vi sammen går gennem Limfjordstunnellen, vil der blive lavet en start målrettet borgere med handicap eller lignende – dvs. så turen ikke bliver så lang, som for de andre deltagere.

Det betyder, at starten bliver på Stigsborg, lige ved nedgangen til tunnelen. Ved nedgangen til tunnelen fletter vi sammen med resten af løbet og slutter sammen på havnefronten, hvor der er fest og farver.

Prisen for at deltage er kun kr. 100,- og de første 150 der tilmelder sig, vil få en t-shirt (kun voksenstørrelser) gratis med (brug koden ”ParasportAalborg”), og skriv Parasport Aalborg som holdnavn.

Det er gratis at have ledsager eller hjælper med. Denne skal ikke tilmelde sig og får heller ikke startnummer/t-shirt.

Linket med nærmere beskrivelse og tilmelding er her – Sportstiming – WALKin Nordjylland – Stigsborg

Vi håber, at mange af jer kunne have lyst til at gå med 😊

Venlig hilsen
Mads Pedersen, DGI

 

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK