På mandag den 17. august, starter vi den nye sæson i svømning op igen i Vadum Svømmehal. På grund af Covid-19 bliver den lidt anderledes men vi håber, at vi ved fælles hjælp, kan få det til at fungere.

Vi har reduceret tiden lidt, da vi ved der ikke kommer så mange deltagere her fra starten.

Der er Aquabike kl. 11-12 – øvrige kan komme i bassinet mellem kl. 12 –18 hvor det er muligt at deltage på et af vandgymnastikholdene eller svømme. Der er aquabike igen kl. 18 – 19.

Solveig er instruktør fra kl. 11 – 12, Mette, Dorte og Anja vil være instruktører fra kl. 12-15. og Birthe, Dag og Anja er instruktører fra kl. 15 – 18 og Jan har aquabike kl. 18 – 19.

Alle instruktørerne er SÅ klar til at undervise jer igen – på afstand.

Disse svømmetider er gældende indtil du hører fra os igen!

Der er som bekendt stadig en del restriktioner og desværre kan ikke alle være med her fra starten.

Der er svømning/vandgymnastik/aquabike for dem, der selv klarer at klæde om og afvaske sig – før og efter svømning.

Der er svømning /vandgymnastik/aquabike for dem, der selv kan klare sig i bassinet.

Har du egen hjælper med, der kan hjælpe dig med alt vedr. toiletbesøg, omklædning, afvaskning og med i bassin – er I velkommen.

Vores hjælpere må desværre IKKE hjælpe – de skal overholde et afstandskrav på 2 meter.  De er selvfølgelig til stede og er med til at sørger for at alle overholder Covid-19-reglerne. Vi arbejder på at finde en løsning så alle så snart som muligt, kan komme til svømning igen.

I kan selvfølgelig bruge vores hjælpemidler såsom briks, badestole, lifte m.m., som vores hjælpere sørger for at finde frem til jer.

UNDTAGET ER DOG VORES SEJL. I skal huske selv at medbringe et sejl, hvis I skal bruge vores liftsystem – vores må ikke bruges.

Det er muligt at benytte saunaen i begrænset omfang, der må dog max være 2 personer i saunaen ad gangen. Husk håndklæde til at sidde på i saunaen.

Der skal holdes en afstand på 2 meter i sauna, omklædningsrummene og i bassinet.

Cafeteriet er åbent og Morten glæder sig til at se jer igen.

HUSK at holde afstand    HUSK god håndhygiejne     HUSK at hoste og nyse i ærmet

Du skal selvfølgelig holde dig hjemme, hvis du er i risikogruppen eller hvis du har symptomer på Corona Virus

Vi gør hvad vi kan for at overholde alle restriktioner – men det er som vanligt på eget ansvar at du deltager.

Vi håber, trods begrænsninger og restriktioner, at se mange glade svømmere på mandag!

Vores hjælpere og instruktører glæder sig rigtig meget sig til at se jer.

Bestyrelsen

Vedr. opstart af Aquabike i Vadumhallen

Aquabike i Vadumhallen starter op igen fra fredag den 21. august – samme tid som tidligere.

Det er muligt at benytte saunaen i begrænset omfang, der må dog max være 2 personer i saunaen ad gangen. Husk håndklæde til at sidde på i saunaen.

Der skal holdes en afstand på 2 meter i sauna, omklædningsrummene og i bassinet.

HUSK at holde afstand    HUSK god håndhygiejne     HUSK at hoste og nyse i ærmet.

Du skal selvfølgelig holde dig hjemme, hvis du er i risikogruppen eller hvis du har symptomer på Corona Virus.

Vi gør hvad vi kan for at overholde alle restriktioner – men det er som vanligt på eget ansvar at du deltager.

Vi håber, trods begrænsninger og restriktioner, at se mange glade svømmere på fredag!

Vi glæder os!

Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg

Vedr. opstart af svømning i Gl. Lindholm

På onsdag den 19. august, starter svømning og vandgymnastik op igen i svømmesalen på Gl.Lindholm Skole.

Der er dog stadig en del restriktioner og måske kan ikke alle være med her fra starten.

Der er svømning/vandgymnastik for dem, der selv klarer at klæde om og afvaske sig – før og efter svømning.

Der er svømning for dem, der selv kan klare sig i bassinet.

Vores instruktører må IKKE hjælpe – de skal overholde et afstandskrav på 2 meter. 

Har du egen hjælper med, der kan hjælpe dig med alt vedr. toiletbesøg, omklædning, afvaskning og med i bassin – er I velkommen.

I kan selvfølgelig bruge vores rekvisitter.

Kom til den tid, der passer med dit hold – der er begrænsning på hvor mange, der må være i omklædningsrummene ad gangen.

Der skal holdes en afstand på 2 meter i omklædningsrummene og i bassinet.

HUSK at holde afstand    HUSK god håndhygiejne     HUSK at hoste og nyse i ærmet

Du skal selvfølgelig holde dig hjemme, hvis du har symptomer på Corona Virus.

Vi håber, trods begrænsninger og restriktioner, at se mange glade svømmere på onsdag!

Vores instruktører glæder sig rigtig meget sig til at se jer.

Bestyrelsen

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK