Du inviteres hermed til 4 dages sportsskole med masser af idræt, aktiviteter, sjov og ballade – sammen med andre børn og unge i skolealderen.

 

Hvad er en Sportsskole:

Sportsskolen er et idrætstilbud i sommerferien for børn og unge med et handicap.

Her oplever man idræt og fællesskab. Det er sjov og leg.  Det er liv og læring

 

Tid og Sted: 

Sportsskolen afholdes på Løvvang Skolen, Løvbakken 6, 9400 Nørresundby.

Uge 26 – mandag til og med torsdag, hver dag kl.9.00-15.00.

 

Idrætterne:

På Sportsskolen skal du vælge én idræt, som du har lyst til at deltage i hver formiddag.

  • Fodbold – Brug af hjælpemidler ikke muligt
  • TaekWonDo – Selvforsvar
  • Vild med dans – Rytmik og bevægelse
  • Atletik – Dyrk sport i naturen

NB! 

Idrætsholdene oprettes ved minimum 6 deltagere.

 

Hver eftermiddag har vi særskilt Aktivitetsprogram, hvor du får mulighed for at KOMME OG PRØVE noget helt andet, og lære flere af de andre deltagere, at kende.

 

Hvem kan deltage:

Alle børn og unge i skolealderen fra ca. 7-17 år med et handicap eller funktionsnedsættelse kan deltage i Sportsskolen.

Du kan tilmelde dig som enkeltperson eller sammen med din SFO/DUS eller fritidsinstitution.

Vi har god normering med ca. 6 børn pr. instruktør.

 

Du skal have din egen hjælper med, hvis har brug for hjælp til:

  • Toiletbesøg
  • Omklædning
  • Spisning
  • Hvis du har særlige udfordringer, som giver dig problemer med at være sammen med andre børn

Har du ledsager med (personlig hjælper, forældre eller pædagogisk personale), forventer vi, at de møder omklædte og klar til at være med i idrætterne/aktiviteterne – hvis der bliver behov for det!

 

Hver formiddag og eftermiddag starter og slutter vi i fællesskab

 

Mad og drikke:

Vi serverer en sund og varieret menu hver dag. Desuden en grovbolle om formiddagen og frugt om eftermiddagen. Der er vand og saft til alle samt kaffe og te hele dagen til ledsagerne.

Evt. Specialkost skal medbringes

 

Fotografering til offentliggørelse

Vi tager masser af billeder på sportsskolen. Vi bruger billederne i I.H.Aalborg – og i DHIF-regi. Vi inviterer pressen (forskellige medier, både aviser og TV) – og håber på Medie-besøg med omtaler og rapportager til følge…

 

Pris:

Prisen for deltagerne er kr. 600,- og inkluderer forplejning og en smart sportsskole T-shirt, sportstaske og drikkedunk.

Prisen for ledsagere er kr.  150,- og inkluderer forplejning samt kaffe og te

 

Betaling sker ved bankoverførsel eller ved EAN opkrævning – efter du har modtaget ”autosvar” med oplysningerne i.

Vi kan optage 80 deltagere.

 

Pladserne fordeles efter ”først til mølle” princippet.

 

Økonomisk støtte:

DHIF bidrager økonomisk og praktisk til Sportsskolen.

I.H.Aalborg ansøger donationer og sponsorater lokalt.

 

Program, foreløbigt:

 

Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

  9.00 –

12.00

Velkomst

 

Linieidrætter

 

Godmorgen

 

Linieidrætter

Godmorgen

 

Linieidrætter

Godmorgen

 

Linieidrætter

12.00 – 12.45

Frokost

 

 

Frokost

 

 

Frokost

 

 

Frokost

 

 

13.00 – 15.00

Fælles aktiviteter

 

 

Tak for i dag

 

Fælles aktiviteter

 

 

Tak for i dag

 

Fælles aktiviteter

 

 

Tak for i dag

 

Fælles afslutning

 

 

Tak for i år

 

 

 

Arrangører:

Sportsskolen arrangeres af Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg (I.H.Aalborg) i samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF).

 

Kontaktoplysninger:

 

Sportsskoleleder 

Gitta Thorup Sørensen

Telefon: 98 16 72 82 (tirsdag og torsdag kl 10-14)

E-mail: gitta@parasportaalborg.dk

 

eller

 

Idrætskonsulent i DHIF-Team Nord

Jørn Erik Simonsen

Telefon: 20 77 57 59

E-mail: jorn.erik.simonsen@dhif.dk

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK