Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg

Onsdag den 5. april 2017 kl. 17.00 i Nordkraft, niv. 6

Vi indkalder hermed alle medlemmer og interessenter til vor årlige generalforsamling. Der er følgende dagsorden:

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år – til godkendelse
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år – til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af kasserer
    På valg er Gerd Skantorp (ønsker genvalg)
  7. 7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
    På valg er Jan Krogh Sørensen, Kristoffer Stormark og Lars Thyregod Jensen, der alle ønsker genvalg
  8. Valg af 2 suppleanter
    På valg er Susanne Hjortsberg (ønsker ikke genvalg) og Jacob Bülow Sørensen (ønsker genvalg)
  9. 9. Valg af 2 revisorer
    På valg er Fredie Christensen og Lene Pedersen
  10. Valg af 1 revisorsuppleant
    På valg er Anna Kirsten Olesen
  11. Eventuelt

Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til drøftelse og eventuel vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Stemmeret har alle medlemmer. En forudsætning for stemmeafgivelse er, at pågældende ikke er i restance med kontingentet. Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde.

Klubben vil være vært ved et måltid mad i løbet af aftenen. Deltagelse kræver derfor tilmelding til kontoret på mail: kontakt@parasportaalborg.dk eller tlf. 98 16 72 82 (tirsdag og torsdag mellem kl. 10 og 14) senest den 1. april.

Mend venlig hilsen
Bestyrelsen

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK