Idrætsdag i Skovdalen med Vester Mariendal Skole
En fantastisk dag. Solen skinnede, eleverne var helt oppe på mærkerne, og de medbragte pædagoger var bare med på den. Alle deltog med stor iver og glæde i dagen, hvilket også var med til at gøre det til en helt fantastisk dag.
 
Generelt vil jeg sige, at det var en dag med vokseværk. Det er 2 år siden, vi sidst afholdte en lignende dag – dog har vi i mellemtiden afholdt sportsskole hvert år. Og her har der også været atletik. Men i disse fantastiske omgivelser, var det en hel dag med atletik – selv om næsten halvdelen af eleverne bar en Kidz håndbold t-shirt. – Men vokseværket – det var jo en fornøjelse at se, hvor meget eleverne var vokset – både fysisk og mentalt.
 
Nu står den næste udfordring for døren: Sportsskolen uge 27 og herefter en dag med alle de herlige elever inde i Nordkraft i efteråret.
 
Vi glæder os allerede.
Gerd Skantorp/arrangør
 
Billeder fra dagen kan ses i galleriet
 
Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK