Lige siden The Tall Ships Races var i Aalborg i 2010, har jeg tænkt, at jeg ville af sted næste gang. Jeg har altid godt kunnet lide arrangementet med alle skibene, fyrværkeriet m.m. Samtidig har flere fra klubben været af sted og talt rigtig varmt om det.
Så jeg tog muligheden i år. Lidt tilfældigt måske, for jeg havde ærlig talt glemt mine tanker fra dengang. Men så var jeg til foredrag i efteråret med én af arrangørerne omkring det kommende event. Og han sagde: ”Du skal da ud at sejle”. Og så kom alle tankerne igen.
Optakten
Så næste dag ringede jeg til den kontaktperson hos Aalborg Event, som jeg havde fået opgivet. Jeg vidste, der var en aldersgrænse på 25 år for at komme med som trainee, hvor Aalborg Kommune som værtshavn finansierer en stor del af rejsen. Men hun sagde, at så længe, jeg bare ikke var fyldt 25 år ved tilmeldelsen, så gik alt fint. Så jeg fik straks udfyldt alle papirerne og sat maskineriet i gang.
Snart efter fik jeg tilsendt nogle skemaer omkring helbred og forsikring fra fonden, som ejer Lord Nelson. De ville gerne lige danne sig et billede af, hvem de fik om bord. I det hele taget var de flinke til at svare på mine talrige spørgsmål igennem hele perioden. Desværre fik jeg også her at vide, at jeg ikke kunne have min elektriske kørestol med om bord, hvilket var en rigtig bitter pille at sluge. Men jeg endte faktisk med at blive rigtig glad for det. Det havde jeg aldrig troet, at jeg ville opleve!
Afgang
Den 27. juli om formiddagen skulle vi så mødes på parkeringspladsen ved Musikkens Hus. Der var en rigtig god og spændt stemning, ligesom vi alle fik udleveret lidt sponsortøj til turen. Snakken gik hurtigt om glæde og forventninger, og til sidst fandt vi sammen i de forskellige besætninger.
Efter et stort fællesbillede og noget logistisk bøvl satte vi kursen mod Hirtshals. Turen gav selvfølgelig anledning til sjov og ballade, da vi alle i bussen skulle med Lord Nelson.
Vel fremme i Hirtshals havde vi knap en time til at få fat i vores billetter hos de ansvarlige og komme ombord på færgen – lidt kaotisk, især da mit mellemnavn var blevet brugt som mit efternavn. Det giver altid problemer sådan noget. Men vi kom ombord og fik vores velfortjente frokost og lidt handel i internationalt farvand.
Velfortjent frokost
Kristiansand
Efter godt 3½ time var vi så endelig fremme. Og nu blev det for alvor spændende kunne jeg mærke, mens vi kørte igennem ualmindeligt lange og varme terminaler fra færgen. Til sidst kom så de berømte snifferhunde, som lige skulle lugte os en gang. De tog da også nogle til side, så vi blev lidt forsinkede til vores skibe. Men alle kom med, og vi nåede frem til Lord Nelson ad lange kajer med fløjtespillende indianere, madduft og forskellige gøglere.
Ombord blev vi modtaget af First Mate – førstestyrmand – og vores watch leader, som hurtigt fik os sat ind i skibets rutiner. Vi blev inddelt i fire watches (hold) og nåede knap at sætte taskerne, før der var brandøvelse – hvordan får man en manuel kørestol op ad en 65 grader trappe hurtigst muligt. Ved hjælp af et spil selvfølgelig.
6 kørestole skulle op på 5 minutter, og det lykkedes faktisk til sidst efter adskillige forsøg. Det var også her, vi fik vores watch card, som fortalte, hvornår vi havde vagt på broen.
Vi ankom åbenbart dag 2, så mit watch (aft stairboard) skulle have natten. Heldigvis havde watch leader ikke brug for så mange folk på broen, når vi lå i havn, så der blev lidt tid til at gå rundt på havnen og kigge på skibe og fyrværkeriet. Efter en pint var det tid at gå til ro.
Vi afsejler fra Kristiansand – gør klar til Parade of Sails
Livet om bord
Du vil egentligt allerhelst bare sove, når der er mulighed for det! Det er sådan cirka det, du bygger dit liv om bord op omkring – også selvom du må springe et par måltider over. Men udover det selvfølgelig J er der masser af ting at gøre som at slappe af i solen på dækket, fiske lidt, spille kort og fotografere de mange skibe, vi overhalede…eller omvendt. Jeg havde egentligt troet, at der ombord på et skib blev serveret en del frisk fisk, men det var alt sammen fritteret, indbagt i en tærte eller behandlet på anden måde. Så vi fiskede selv lidt makreller og gav dem til kokken. Det blev til røget makrel en dag til frokost, hvorefter han meddelte ”no more fish”. Så stod den på gryderet og dåsemad igen. Men vi gjorde forsøget 🙂
Aftenerne nede i baren var tidspunktet, hvor der rigtig var mulighed for at lære folkene fra de andre watches at kende. Snakken gik lystigt med øl, cider og et slag kort, og der blev udvekslet mange historier. Især first mate kunne en del fra alverdens havne, og hans utallige rejser.
Der var “full english breakfast” hver morgen – det var i orden
Allerede på første vagt kom jeg til at sidde udkig sammen med en pensioneret sømand, som siden Den Kolde Krig havde sejlet med ”cargoes”, som han sagde. Han havde været telegrafist og havde mange spændende historier om alt fra russere til pirater og heltemodige kaptajner. Og så bare det at nyde livet til søs… fuglene, den friske luft, skibets vuggen. Det var helt klasse! Man sover utroligt godt, når det vugger lidt.
Hver morgen var der ligeledes ”Happy Hour”, hvor skibet skulle rengøres – gulve skurres, messing pudses og toiletter renses. Hårdt arbejde, men hyggeligt – især oven dæk i godt vejr. After stairboard havde denne tjans den formiddag, vi afsejlede fra Hals mod Aalborg. Turen op ad Limfjorden i fuld sol er altså et af de bedste vilkår, man kan have, når der skal gøres rent. Plus, at jeg havde lidt tømmermænd fra aftenen i Hals.
Og så lige et par billeder fra noget af det vildeste, jeg har prøvet.
Helt i front…
Og helt til tops…
Ankomsten til Aalborg
Turen til Aalborg gik stille og roligt for motor. Det var en meget speciel oplevelse at se kyststrækningen og Aalborg fra søsiden. Det giver en helt ny vinkel på byen at se steder og detaljer, jeg ikke viste eksisterede. Så det kan helt klart anbefales.
Lord Nelson sejlede under Limfjordsbroen lørdag klokken 12 og lagde til ved kajen lige bag Prinses Juliana. Og så var der ellers fri leg, så vi var mange, som tog på havnen og kiggede til de andre besætninger, Forsvarets opvisninger og hvad der nu ellers skete. Det var faktisk en mærkelig følelse at være i land igen, fordi der var så meget larm, og tingene gik lidt hurtigere. Meget underlig fornemmelse.
Om søndagen var der så Crews Parade, hvor alle besætningerne samledes i en stor parade, som snoede sig langs med havnen og op ad Vesterbro og ind på Nytorv. Et helt lille karnevalsoptog, hvor der blev råbt slagord og slagsange i et væk, danset og skudt med vandballoner fra de bagerste rækker. Fejt!
Vores maskot – en crazy hollænder
Vi endte ved Utzon Centret, hvor der skulle uddeles priser for diverse udmærkelser på dette års Race. Ikke så meget til Lord Nelson, men en 19. plads ud af 31 var en lille forbedring ifølge de mere erfarne. Så det var lidt at glæde sig over. Nordmændene og svenskerne tog stort set resten.
Om aftenen var der så arrangeret en fest i Nordkraft. Igen en anledning til at drikke øl og snakke med nye folk. Bagefter tog vi så tilbage til skibet og hyggede lidt, inden vi skulle afmønstre næste dag. Der var ikke lige energi til en bytur den nat.
Efter turen
Først var jeg rigtig skuffet over ikke at kunne medbringe min elektriske kørestol på skibet. Det diskuterede jeg en del med den engelske kontaktperson. Men det viste sig faktisk positivt at sidde i den manuelle en uge på åbent hav og til paraden i Aalborg – jeg oplevede meget mere, fordi jeg ikke skulle koncentrere mig om, hvor jeg kørte. En helt omvæltning for mig. Så det bør absolut ikke afskrække nogen.
Generelt var det bare en fed oplevelse – at sidde på broen i buldermørke og udveksle røverhistorier, hænge i masten og mærke det suse ude i stævnen. Det er det hele værd. Der falder en mærkelig stille ro over én ude på sådan et skib. Pissefedt. I er meget velkomne til at se en lille billedserie, jeg har på min facebook-profil. Umiddelbart skulle den være offentlig.
Så nu har jeg lige deltaget i en konkurrence om en plads til næste år i Lissabon. Og håber, de trækker mit lod 🙂
Christopher Strøyer