Special Olympics fodboldkamp på Aalborg Stadion.

Galleri

I går gæstede en flok spændte I.H. drenge Aalborg Stadion, da de skulle spille returkamp i ALPI CUP mod FCM Special Olympics.

Efter en sikker 0-2 sejr i klubbernes første opgør, var presset sendt over til midtjyderne, der skulle bruge en mindst ligeså stor sejr denne aften, for at hive den samlede sejr hjem.

I kampens indledning var det som om omgivelserne var en smule overvældende for Aalborg drengene, der ikke rigtigt kunne finde hinanden.

Værre blev det, da hjemmeholdets Jacob Lassen efter ganske få minutter måtte tage armen i brug for at redde bolden i eget felt.

Dommeren var aldrig i tvivl og pegede resolut på pletten, til store protester fra hjemmeholdets fans.

FCM misbrugte dog denne gyldne mulighed og herefter var det som om I.H. Aalborg fandt deres spil, og med dette fulgte en række store chancer.

Dog skulle vi ind i kampens døende minutter før Aalborg kunne sende bolden ind bag en stor spillende FCM keeper og jublen kunne bryde ud.

Kampen blev overværet af 6.641 tilskuere på Aalborg Portland Park.

Stor tak til FCM Special Olympics, FCM, ALPI og Aab og de to fan grupper for en helt speciel oplevelse, der helt sikkert ikke vil blive glemt.

Kristoffer Stormark
Fodboldafdelingen

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK