Fredagsfjer til fællestræning i KIFU og møde med Peter Gade

Lørdag den 25. maj 2019 var 3 badmintonspillere (Stefan, Casper og Niklas) fra FredagsFjer/Lindholm Badmintonklub under I.H. Aalborg sendt af sted til KIFU i København, for at have fælletræning med landets øvrige klubber og deres spillere.

Der var gang i hele 2 haller under arrangementet! Efter fællesopvarmning i rundkreds, blev spillerne delt op i tre grupper.

I den ene hal var der tekniske og fysiske øvelser på programmet, samt øvelser med boldmaskine. Og i den anden hal blev der sat kampe (på tværs af klubberne) i gang med spillerinstruktion undervejs i kampforløbet. Der blev kæmpet og svedt begge steder, og alle gav alt hvad de havde i sig, på hvert deres niveau.

Midtvejs var der velfortjent frugt og vand pause.

Herefter kom selveste Peter Gade (tidligere verdensstjerne i badminton – til de få uvidende) forbi, for at spille med alle spillerne. For hvem, ville ikke gerne have spillet med, eller mod selveste Peter? Det kan samtlige deltagere i hvert fald bryste sig med at have gjort efter weekendens arrangement. Endda med gode grin og tricks undervejs. Bagefter var der fotografering og derefter sagde Peter farvel og på gensyn for denne gang.

Efter Peters visit, var det som om, at alle spillerne var ”mætte”. De havde brugt så mange kræfter igennem hele dagen, så det blev kun til et par timers udfoldelse mere i hallerne, før vi sagde på gensyn.

En rigtig god dag for alle spillerne. Både spillemæssigt, men ikke mindst socialt. Spillerne er kommet til, at danne nogle helt specielle bånd klubberne i mellem, og det er helt tydeligt, at de savner hinanden og os trænere meget imellem vores arrangementer. Det er det, som gør sport til noget helt specielt for de fleste mennesker. Og derfor, at vi alle glæder os rigtig meget til, at vi ses igen 🙂

Benedikte,
Træner

Fredagsfjer til fællestræning i KIFU og møde med Peter Gade

Fredagsfjer til fællestræning i KIFU og møde med Peter Gade

Fredagsfjer til fællestræning i KIFU og møde med Peter Gade

Fredagsfjer til fællestræning i KIFU og møde med Peter Gade

Fredagsfjer til fællestræning i KIFU og møde med Peter Gade

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK