Torsdag til søndag i efterårsferien var en lille samlet trup på 5 deltagere (Stefan, Kristoffer, Niklas, Casper og Frida fra I.H. Aalborg/Lindholm Badminton klub), samt fællestræner (Gitte Paulsen) og træner (Benedikte Lyager Frederiksen), til den store årlige begivenhed i badminton i Odense – Denmark Open. Turneringen har hidtil været forbeholdt de professionelle badmintonspillere, men for første gang nogensinde, var både Para-spillerne og Special Olympics-spillerne inviteret.
Torsdag var der indlogering af alle holdene, og mental opladning til selve turneringen.
Fredag begyndte dagen med indmarch af holdene og herefter bød Stefan Nielsen fra Aalborg alle spillerne velkommen med disse smukke ord: (først på engelsk)” Let me win, but if I can not win, let me be brave and attempt”, (og derefter på dansk)” Lad mig vinde, men hvis jeg ikke kan vinde, lad mig være modig i forsøget.”
Så var det tid til divisioneringskampe mellem spillerne, da det var vigtigt at få indplaceret alle spillerne i de korrekte grupper. Da det var første gang nogensinde, at de danske Special Olympics deltagere skulle møde internationale modstandere (fra Belgien, Tyskland, Ungarn og Letland), var det svært at kende spillernes niveau før turneringsstart. Der blev derfor kigget grundigt på hver enkelt persons præstation, før opdelingen var afgjort. Efter opdelingen skulle selve turneringen begynde, startende med singlekampene både for herrer og damer. Men der blev lige plads til en overraskelse, da vi fik fint besøg fra den tilstødende hal (hvor Para-spillerne spillede). De to bedste, danske para-spillere – Cathrine Rosengren og Astrid Lilhav Riis – kom nemlig forbi, og var så søde at ville spille en opvisningskamp imod Stefan (Aalborg) og Mads (Helsingør), inden turneringen for alvor tog fat. Selvom drengene gjorde alt hvad de kunne, var der intet at stille op imod de formstærke piger, og de tabte kampen.
Turneringen kom endelig i gang. Der blev gået til stålet under alle kampene! Deltagerne fra Aalborg viste storspil, og gav den alt hvad de havde i sig. De havde alle til hensigt at vise især de udenlandske spillere, at danskerne ikke kun er gode til badminton på professionelt plan, men absolut også i Special Olympics regi. Singlekampene fortsatte lørdag.
Lørdag inden kampstart tog hele delegationen først til Danisa Denmark Open, og så verdensklasse badminton, til stor inspiration for samtlige spillere. Nogle tog nogle tricks med tilbage i hallen, som skulle afprøves, og andre tog oplevelserne med hjem i bagagen.
Da det sidste point var fordelt, var der medaljeceremoni. Det endte med følgende resultater for Aalborg-spillerne: Stefan nr. 4 i herresingle (A), Casper nr. 3 (B), Kristoffer nr. 5 (D), Niklas nr. 4 (C) og Frida nr. 2 (D).
Søndag blev der spillet doubler. Her var det marginalerne som gav Kristoffer og Niklas en 2. præmie (B) og ikke en 1. plads i stedet. De tabte 17/21 i 3. sæt til det vindende par fra Letland! Men det var med tårer i øjnene, at sølvet blev hængt om halsen på dem. Og det var gysernes dag! Stefan og Casper blev nr. 3 i herredouble (A), og også de var meget tæt på, at få en sølv medalje i stedet for bronze, da de tabte deres 3.sæt 20/22!
Selvom det er ærgerligt at tab e de vigtige kampe, så var det med æren i behold at Aalborg-spillerne drog hjem til det nordjyske. Alle havde kæmpet og gjort det bedste de formåede under forholdene. Hvis ikke spillet havde været optimalt for alle i deres egen optik, så havde det sociale i hvert fald været i top.
Vi kan se tilbage på en veloverstået ”dåb” for Special Olympics under Denmark Open regi, som en del af det internationale samarbejde, og kan med stor glæde være stolte af danskernes præstation, der var på fuld højde med de øvrige landes.
Tillykke med de flotte resultater til alle de danske spillere, ikke mindst Aalborgs islæt. I gjorde det så flot og har god grund til at være meget stolte af jer selv.
Benedikte
